Mangler du tilbehør til dit snowboard, kan du her finde en masse forskelligt. Det kan give dig en bedre kørsel eller hvis du mangler nogle reservedele til dine støvler eller snowboard.
Voks til snowboardet er vigtigt, når du skal ud og stå på løjperne. Det giver dig et bedre glid, så du kan få den optimale fart på bakken. Voksen fungerer ved at fylde porerne i snowboardets base, hvilket resulterer i en glattere og hurtigere overflade. Der findes forskellige typer voks, herunder kold voks, varm voks og universal voks, der passer til forskellige temperaturforhold. Det anbefales at vælge en voks, der passer til de aktuelle sne- og temperaturforhold. Det er vigtigt at påføre voks regelmæssigt, det giver den bedst mulige oplevelse når du står på pisten. Det er også vigtigt at rengøre boardet for overskydende voks, inden du påføre nyt voks til boardet.
Stomp pad er lavet til at give dig bedre greb på dit snowboard, når du har en fod fri. Det vil sige hvis du placere din bagerste fod på padden når du glider mod liften eller af liften, det gør det nemmere at lave små justeringer på flade områder uden at skulle til at spænde begge fødder i bindingen. Stomp pads kommer i forskellige former, størrelser og mønstre alt efter hvilket behov eller mærke man gerne vil have. Det vigtigste er at man har en stomp pad, som holder fast i ens fod så man ikke glider af. Man sætter den på ved at fjerne tapen under og derefter klistrer den på.
Har du et splitboard og skal ud at gå touring, er den mest essentielle del nok at have nogle skins. Uden skins kommer du ikke langt op da du hele tiden vil glide bagud. Skins til splitboard er specielt designet så de passer til snowboard formen, derfor er det ikke muligt at bruge normale skins da de ikke vil passe. Man påsætter sit skin ved at fjerne beskyttelsen, så det klistrer derefter sætter man hanken på boardet og holder skinnet helt strakt. Det er vigtigt at skinnet er helt glat og uden ujævnheder, da der vil kunne komme sne indenunder og gøre turen op lang og tung.
Det er vigtigt at kunne reperare sit board, støvle eller andet man bruger når man står på snowboard. Der kan være mange småting der går i stykker, når man har brugt sine ting over længere tid, og det kan være man ikke behøves at købe helt nyt, da der ofte er reservedele til det. Det kan være at ens snørresystem til sine støvler går i stykker om det er snørrebånd eller BOA system der går i stykker, kan det ofte repareres. Derudover kan der være småting på ens binding eller board der skal udskiftes, det er ofte også muligt. Har vi ikke lige præcis de ting du mangler, er du altid velkommen til at kontakte os, så kan vi se om det er muligt at skaffe hjem.